
Om mig og hvordan jeg arbejder.
Jeg brænder for at bidrage til en verden med mere fredelig og kærlig sameksistens mennesker imellem.
Kontakt mig
Har du brug for en aftale, et skræddersyet tilbud, ønsker du at tilmelde dig mit nyhedsbrev, eller har du spørgsmål?
Udfyld venligst dine kontaktoplysninger, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.
Hvem er jeg.
Jeg er en kvinde i min bedste alder, der har levet et liv rigt med masser af oplevelser.
For mig handler livet om at opleve og erfare - alle erfaringer (om de er rare eller smertefulde) er berigende på et eller andet plan.
Som et afrikansk ordsprog siger – der er en gave i en enhver udfordring.
Min tilværelse har ikke altid været nem, eksempelvis forsørgede jeg 4 børn alene gennem deres opvækst – også i en længere årrække som studerede, hvor økonomien var meget sparsom.
Jeg har det meste af mit liv været præget af et lavt selvværd og manglende selvtillid, og det har været svært for mig at behandle mig selv med værdi.
Jeg har også haft mange fantastiske oplevelser i mit liv med masser af glæde og nydelse, blot så simpelt som at nyde det, der er i nu'et – om det er at være i naturen eller se et af mine børnebørn udstråle glæde i sin leg. Jeg oplever mig selv som værende umådelig rig - som rig på børn og børnebørn samt på masser af gode minder fra mine mange rejser, der altid har været min store passion.
Ligeledes har jeg erfaret, hvordan jeg gennem "at EMPOWER" mig selv har rejst mig og udviklet mig til i dag at hvile i mig selv og tro på egne evner.
I dag ser jeg (i det store billede), hvordan hver enkel oplevelse gennem mit liv - om den var svær eller dejlig – har været givende for min rejse i livet.
Det har været medvirkende til, at jeg har stor erfaring med at danse med livet på en måde, der skaber indre ro, øget livsglæde og balance.
Livsformen At Leve Væredygtigt er kommet intuitivt til mig. Jeg har afprøvet forskellige aspekter af den, gjort mig erfaringer og erkendelser med denne form for livsstil. Det har medført, at jeg lever mere og mere Væredygtigt, og jeg mærker den positive effekt af det på min tilværelse.
Mit drive i livet er at bringe fred og kærlighed til menneskeheden, og min oplevelse af - at have skabt en tilstand af grundlæggende indre ro og hvilen i mig selv – har givet mig en kærlighed for at dele mine erfaringer med livsformen, så det kan inspirere andre til at erfare dens givende effekt.
Dette er en af mine måder at bidrage til en verden med mere fred og kærlig omgang mennesker imellem.
Jeg elsker at lære fra mig og være vidne til menneskers proces – at gå sammen med dem og opleve forandringerne, de skaber i deres liv gennem deres indre arbejde.
Jeg er også i gang med at skrive en bog om at Leve Væredygtigt, og udvikle et sæt kort med aspekter af at Leve Væredygtigt, som jeg bruger i arbejdet med mennesker omkring deres livsform – om det er i 1:1 sessioner eller i rammer, hvor jeg underviser.
Min uddannelsesmæssige baggrund er Cand.scient.pol og Master i Afrika-områdestudiet. Ligeledes er jeg Coach og Proceskonsulent og har taget kurser i Kommunikation. Dertil er jeg Healer og Clairvoyant uddannet ved Holding Light Productions, Naomi Horii i USA.
Jeg har haft mange meningsfulde jobs i mit arbejdsliv bl.a. i NGO-branchen. Jeg har omkring 8 års erfaring i lederstillinger samt mange års erfaring med at arbejde med mennesker med forskellige former for diagnoser, og også med mennesker, der står med forskellige udfordringer i livet.
Du kan få dybere indtryk af det at leve væredygtigt og mig personligt fra interviews med forskellige værter:
https://open.spotify.com/episode/6pmaNnmwtJ3NIHQjhw9foF "Det Åndelige Rum" med Pia Danielsen episode 49 "At leve Væredygtigt - hvad betyder det?" (maj 2026)
https://open.spotify.com/episode/19Rj2EDk7YA1iCxKv3aoYK "Danske hjerter" med Bo Østlund (handler mere om mit liv, men også viser aspekter af at leve Væredygtigt) (juni 2024)
https://www.youtube.com/live/F9lItqC8Yd4?si=Uzky7Q0vwdMAyxAi "HeartSpeak with Naomi Horii: Conversation with Mahasiah on the Art of Being" (december 2024 - måske er den ikke tilgængelig længere)
https://youtu.be/q8KamCWr_h0?si=Uv44cl3PIQ0eU2k1 TV-kanal "Kvinder i Provinsen" (august 2023)
Hvordan arbejder jeg.
Jeg møder dig som menneske i øjenhøjde og ud fra din forståelsesramme. Det er vigtigt for mig ikke at presse noget ned over hovedet på dig eller pådutte dig et bestemt trossystem mv.
Vi er alle forskellige, og det skal respekteres.
Det er KUN dig, der kan gå vejen - gøre dit indre arbejde og afgøre hvilke valg i livet, der er de rette for dig. Ligeledes er du den eneste, der ved, hvad er rigtigt for dig og gør dig godt. Du vil derfor ikke opleve mig som et orakel, der fortæller dig, hvad du skal gøre.
Jeg tror på at EMPOWER dig som menneske ved at støtte dig til at komme i kontakt med dig selv, til at mærke dig selv og møde din styrke samt til, at du kan handle for det bedste for dig.
Jeg søger derfor at inspirere dig, og du kan så tage det til dig, der giver mening for dig, og fravælge resten.
Når jeg underviser og vejleder er det i stor udstrækning inspireret af og baseret på min livserfaring, og jeg bruger meget metaforer, små historier og eksempler i mit arbejde med mennesker. Dertil arbejder jeg intuitivt.
Min oplevelse er, at det er umådeligt givende for mennesker, at jeg har denne tilgang, da det bl.a. bliver meget konkret og også forståeligt på en simpel måde.
Min tilgang er også at give mine kursister og klienter viden og indsigt i det At Leve Væredygtigt. Samtidig får de plads til at træne dette i praksis ved, at de afprøver redskaber og tilgange, der vil være med til at øge deres trivsel og balance.
Gennem samtaler om deres situation støtter jeg dem i deres proces. Jeg støtter dem også (hvis de ønsker det) via sessioner med healing og/eller clairvoyance, hvor jeg arbejder energimæssigt med hele deres system.
Min erfaring er, at denne kombination - af mental viden/indsigt og det at føre det ud i livet gennem træning (at mennesker gør deres indre arbejde) samt healing/clairvoyance – giver dem optimale forhold til deres rejse for at skabe et liv med mere indre ro, livsglæde og balance.
At skabe et trygt rum med de bedste vilkår for mine klienter og kursister er vigtigt for mig i mit arbejde med mennesker. Et rum, hvor de kan føle sig mødt og rummet som dem, de er.

En dybt meningsfuld og inspirerende del af mit arbejde, som jeg værdsætter meget, er muligheden for at følge mine klienters udviklingsrejse - at se, hvordan de over tid får en dybere indre ro og oplever mere glæde i deres liv.
Livsstilen At Leve Væredygtigt
Denmark




